Udgivet af Marie-Louise Wadum, fre d. 23. dec 2016, kl. 13:21

Flemming Efterskole havde juleafslutning onsdag den 21. december i Hornborg kirke. Hvor de fik denne prædiken.


Se afsnit 10, fra første sæson af serien SKAM, 16 min inde.

https://www.dr.dk/tv/se/skam/skam-2/skam-10-11#!/0...


Vi lever i en usikker tid. I disse dage
hører vi grufulde beretninger fra de sidste overlevende i Aleppo i Syrien. Vi
har flygtninge der tager en ufattelig rejse herop, Vi oplever terror igennem
fjernsynsskærmen, og vi undres over, at en mand som Donald Trump bliver
præsident.
Vi er usikre på os selv. Er jeg dygtig
nok, god nok, smart nok, smuk nok. Kan de andre li mig? Får jeg en kæreste,
flere venner? Opnår jeg det jeg vil i mit liv? Måske synes vi at vi burde være
bedre, klogere, stærkere, dygtigere, slankere, få bedre karakterer?
Ser I SKAM? Den Norske tv-serie om en
flok unge mennesker der går i 1. g på Hartvig Nissens skole i Oslo. Serien SKAM
fortæller om alt den skam man kan bære rundt på som ungt menneske i dag. Skam
over at være anderledes, skam over ens seksualitet som Isak, skam over ens krop
som Vilde, skam over dårlige karakterer eller karaktertræk som Eva, skam over
ikke at være med - at skulle være alene og føle sig ensom, skam over ikke at
bliver forstået og misforstå andre. Skam over at være forkert. For det er det
skam handler om. Frygten for at være forkert, at bliver ekskluderet –
udslettet.
Men Noora, Isak, Vilde, Eva og Sana de
skammer sig kun et stykke tid, og så lukker de øjnene og falder og lader sig
gribe. For det er det smukke i denne serie og det som lader sig spejler i
Julens budskab.
Det magiske er at de falder, og at der
hver gang er nogen der griber, de griber hinanden på skift. Serien tegner et
protræt af en flok, der løfter hinanden ud af skammen.
I Julen får vi det samme budskab. Der er
en der bærer med.
Du er ikke alene med dig selv og dine
tanker og frygt og usikkerhed og skam. Gud vil være sammen med os på vores
betingelser. Han vil ikke lave os om, vi skal ikke blive som ham, vi skal ikke
blive umenneskeligt perfekte. Julenat blev han i stedet som os: Sårbar, usikker
og menneskelig. Intet menneske er perfekt. Ingen mennesker skal være perfekte.
Vi skal være mennesker – menneskelige.
SKAM viser også, at når vi bærer rundt på
skam og usikkerhed, har vi brug for at opleve, at vi bæres - bæres af venner,
bæres af noget der er større end os selv, bæres af et håb om, at der er lys i
mørket, bæres af et håb om, at sorg kan vendes til glæde, bæres af håbet om, at
”dejlig er jorden.”
I den første
sæson af Skam afsnit 10, ser vi vennerne være til julefest. Vilde den
lyshårede, meget energiske pige, der leder an i kosegruppen er blevet fuld,
meget fuld, og hun falder om til julefesten. En masse mennesker står omkring
hende, og hendes veninder, Noora, Sana og Eva kommer til.
Salmen ’Dejlig er jorden’ begynder at spille, og alt
andet lyd forsvinder. Der høres kun denne smukke julesalme for fuld udblæsning,
og intet andet. Under salmens toner ser vi veninderne samle hende op og Sana
bærer hende hele vejen hjem til Eva. Mens salmen stiger i lyd og intensitet ser
vi Noora med usikre fingre ringe til vagtlægen.
Pigerne er meget bekymrede og alvoren lyser ud af deres
øjne, mens de prøver at vække den livløse Vilde og få hende til at kaste op.
Vilde vågner langsomt op, og kaster op ud over det hele, inklusive Sana, den
muslimske pige, der må gå i bad og bruge et håndklæde til at dække sit hår.
Pigernes frygt og angst afløses af latter. De putter
Vilde, og lægger sig sammen med hende, grinende pg pjattede. Salmen stopper og
afsnittet er slut.
Her overdøvede salmen ’Dejlig er Jorden’
al verdens larm, og tiden stod nærmest stille!
Der var ikke meget perfekthed over det,
og alligevel var det fyldt med fællesskab, varme, kærlighed, omsorg og humor.
Vi kan godt spejle os i, at vi også har brug for nogen, der vil være sammen med
os, når vores eget liv kokser og vi ”black-outer”. Vi har brug for fællesskaber.
Nogen, der vil bære os og være sammen med os, også når vi er allermest grimme
og allermest sårbare, har allermest kærestesorg og får en karakter, vi ikke er
så stolt af.
Vi kan ikke selv løfte os ud af skammen.
Vi har behov for andre. Nogen der fortæller os du er okay, vi er okay.
For man er prisgivet, man kan ikke være
ligeglad med verden, med andre mennesker. Man kan ikke være ligeglad med, om de
vil have en med. Mennesker behøver mennesker.
Men man er nødt til at tage det skridt.
Sige det, lade sig falde. Det skal til, før andre kan gribe en, tage skammen
fra en.
Gud vil tage skammen fra os. For julenat
steg han ned fra sin himmel – måske var han ensom deroppe? Han ville være i et
fællesskab med os. Der var heller ikke meget perfekt over den fødsel og de
omstændigheder. En gravid kvinde, der må føde i en stald på en mark, og lægge
sin søn i et fodertrug, midt imellem dyr, skidt og møg. Men det var fint, som
det var. Og det var som om, al verdens larm forstummede den nat, og der kun
hørtes englesang. For ”Dejlig er jorden”.
Rigtig glædelig JUL


Amen.

Kategorier Nyheder