Udgivet af Marie-Louise Wadum, søn d. 23. apr 2017, kl. 18:59

Søndagens prædiken 23. april 2017

1. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.« Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.« Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.« Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Joh 20,19-31


Prædiken
Han kom for sent – igen. Han var så dårlig til at komme ud af døren og afsted, og mange gange fik han skæld ud for det.
Han sov for længe, var for længe om at spise maden, for længe om at komme i tøjet, sad og gloede ud af vinduet og kom for sent af sted.
Han forældre skældte ham ud. Hans venner skældte ham ud. Og flere gange var han gået glip af noget vigtigt, eller spændende, eller vildt, fordi han kom for sent.
I dag kom han også for sent. Hele dagen havde han været lidt rundt på gulvet og forvirret. Han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Det havde været en mærkelig påske. Der var sket så meget han ikke forstod. Han kunne slet ikke få det til at passe i sit hoved. Hans bedste ven var død, han havde set det selv. Han var død og de havde haft det så godt sammen, oplevet så meget – og nu var det bare forbi.
Så han kom sent af sted. Han skulle hen til de andre – vennerne. De havde mødtes hver dag siden fredag, hvor han døde, for at være sammen og tale sammen og bare hænge ud – prøve at få hoved og hale på det hele.
Han går langsomt af sted, nyder den kølige aftenluft, og summen af mennesker der samles i husene og går til ro.
Da han kommer hen til vennerne, er de helt oppe at køre. De er vilde i øjnene og råber i munden på hinanden. De har set deres ven, der var død i fredags. Jesus har været der. Han kom forbi og snakkede med dem, viste dem sine hænder hvor sømmene havde været slået i, og siden var spyddet var stukket ind.
Han kigger mistroisk på dem, han forstår slet ikke hvad de snakker om. De så alle sammen at Jesus døde. At han hang på korset livløs, de lagde ham selv i grotten, hans gravsted.
Hvordan skulle Jesus have været her, hos dem, og talt med dem og vist dem sin krop. Thomas forstod slet ikke hvad de snakkede om. De måtte være blevet skøre, eller forhekset eller noget helt tredje. Han kunne i hvert fald ikke tro dem, ikke når han ikke selv havde set Jesus.
Han sagde ”Hvis jeg ikke selv ser naglemærkerne i hans hænder og såret i hans side, så kan jeg ikke tro det”.
Han gik hjem igen, og næste gang han så vennerne, var de stadig oppe at køre over at Jesus havde været der, der var flere og flere der sagde de havde set Jesus. Nogen havde været ude at gå en tur og mødt ham, andre havde set ham i en have. Thomas synes det var meget underligt det hele. Hvordan kunne det være at så mange mente de havde set Jesus? Hvad betød det?
Hvordan skulle de kunne havde set ham? Han var jo død! Kold og død!
Hvordan skulle Jesus pludselig kunne gå rundt imellem dem og snakke, og spise og være der?
Men Jesus havde jo gjort så mange andre undere. Han havde set hvordan syge, var blevet raske, hvordan fem brød og to fisk havde kunne mætte over 5000 mennesker, han var med til festen, hvor Jesus forvandlede vandet til vin. Men det her det var alligevel for vildt. At Jesus skulle være vandret ud af graven og blive i live igen. Det kunne han ikke forstå!
Der gik otte dage, og denne gang kom han ikke for sent. Denne dag havde han en sær fornemmelse i kroppen. Han var forventningsfuld og opstemt. Han vidste ikke hvorfor, men det var en god dag.
I dag var han ikke langsom, han skyndte sig at komme ud af døren og hen til vennerne. Der var en god stemning i stuen, de sad sammen og grinede og spiste mad, og hyggede sig. Lige pludselig stod Jesus i stuen. Han havde ikke hørt ham komme ind, og døren var lukket indefra. Var det virkelig ham? Thomas gloede og gloede. Vennerne blev glade og faldt Jesus om livet. Jesus kiggede på ham og talte direkte til ham. ”Kom med dine hænder, stik dine fingre ind i mærkerne efter sømmene og i såret efter spyddet. Og vær ikke vantro, men Tro. Tro på at jeg er Jesus, din ven”.
Thomas blev helt stille, han gjorde som han fik besked på. Idet han mærkede Jesu hænder, og så ham med egne øjne, var han ikke længere i tvivl, det var Jesus der stod foran ham. Hans bedste ven. Nu mærkede han den sammen glæde som de andre. Og han troede. Jesus var virkelig ikke længere død. Han stod midt iblandt dem lyslevende.
Jesus sagde til ham: ”Du tror fordi du har set mig. Salige er dem der ikke har set mig, og dog tror”.
—-
Vi er ikke så heldige som Thomas, at Jesus kommer ind i vores stue og viser sig sine naglemærker. Vi får ikke syn for sagen. Vi har kun overleveringerne, historierne om Jesus skrevet ned i bog. Men den dag hvor Jesus viser sig for Thomas, sker der også noget andet. Thomas tror på Jesus, men Jesus tror også på Thomas. Jesus siger ja til ham. Han fortæller ham at han er elsket af Gud.
Og den besked får vi også her i kirken.
Gud siger Ja til os! – her inde – bag lukkede døre – hver eneste søndag.
Og skulle vi få brug for at røre ved Jesus, – for som Thomas bedre at kunne tro, at det er sandt, alt dette, som vi har set, hørt, lært og fået fortalt af andre, ja, så får vi lov at spise brødet og drikke vinen ved nadveren, akkurat, som Thomas og alle de andre disciple fik lov til det, for snart mange, mange år siden...Vinen og brødet er Jesu Kristi legeme og blod, siger vi, – og med det mener vi, – og har lov til at tro, at Jesus er til stede her i dag og i dette øjeblik, hvor vi fejrer Gudstjeneste...Mange af os har brug for noget synligt, noget konkret at røre ved, førend vi kan tro på alt det, som vi får fortalt, – og derfor er der også en lille hilsen til alle os, som aldrig har “set” Jesus med vore egne øjne:“Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”Thomas lod sig overbevise af Jesus selv, – og derfor kan vi også lade vores tvivl, komme os til gode, – og sige Tak for kærligheden, glæden og velsignelsen.

Amen

Kategorier Nyheder